|
|
 |
 |
Sortiment / Frankrig / Bourgogne / Collin-Bourisset |
|
|
|
2009 Moulin à Vent
Hospice de Romanèche-Thorins
(Beaujolais)
Efter at vi har kredset omkring denne vin i flere år , er vi utroligt glade for
nu at kunne indlemme netop denne vin i vores portefølje.
Som mange efterhåndet har erfaret, så er årgang 2009 et himmelsk år i
Beaujolais. Perfekt modne druer har leveret monumentale vine, og fra de
førende producenter, som f.eks. Hospice de Romanèche-Thorins, er der
frembragt vine med en ekstra dimension og kompleksitet.
Vingården er i besiddelse af 6.8 ha vinmarker, som gennem tiderne er
blevet skænket af vinbønder som tak for den omsorg de fik på hospitalet,
og en tradition som også kendes fra Bourgogne.
Uden tvivl leverer Moulin a Vent den mest magtfulde vin af samtlige Beaujolais
cru, og blandt de ambtiøse producenter er der burgundiske anstrøg
i vinen. Og det er netop det, der gør denne vin til noget særligt.
Druen er (naturligvis) Gamay - alle druerne er håndplukket og omhyggeligt
sorteret, og efter endt vinifikation har vinen delvis lagret på træfade.
Duften er aromatisk og åben med mindelser om mørke bær, og en antydning
af lakrids. Smagen byder på en fuldendt balance med blide tanniner,
og så er der en bemærkelsesværdig lang finale i eftersmagen.
Nydes nu og kan med fordel henlægges i op til 4 år.
| |
|
|